1965 skrev den svenske forfatteren Vilhelm Moberg følgende: ”I en demokratur (notera ordet noggrant) råder allmänna och fria val, åsiktsfrihet råder formellt men politiken och massmedian domineras av ett etablissemang som anser att bara vissa meningsyttringar skall släppas fram. Konsekvensen blir att medborgarna lever i en föreställning att de förmedlas en objektiv och allsidig bild av verkligheten. Åsiktsförtrycket är väl dolt, den fria debatten stryps.”

I gårsdagens Jyllands-Posten skriver Mikael Jalving om den svenske gatekunstneren Dan Park, i artikkelen ”Lille mand i stort land”. Der skriver Jalving blant annet: ”Dan Park gør i sine spontane happenings tykt grin med den svenske fromhed, når det gælder emner som indvandring, islam og etnicitet. Han er satirisk, plat, grov, ja, nogle ville sige usmagelig, ubekvem eller afvigende. […]

For sit seneste stunt er Dan Park således blevet idømt fire måneders ubetinget fængselsstraf og 20.000 kr. i erstatning til to navngivne personer for ”hetz mod folkegruppe”. Det er svensk og betyder racisme.”

Dan Park er et eksempel på hvor langt den politiske korrektheten – demokraturet – har gået i Sverige. Jalving spør også hvor grensen for toleransen for ytringer bør gå, og svarer på dette, gjennom å si seg enig med Ivar Arpi, redaktør ved det svenske borgerlige samfunnsmagasinet Axess. Arpi, og Jalving, mener at grensene for ytringsfriheten går ved agitasjon for vold, og ikke ved det usmakelige, ubekvemme eller det avvikende.

Jeg er enig. Gi Dan Park en ny rettssak, og frifinn ham fra alle anklager.

Til slutt må jeg bare nevne at dette er ikke et isolert svensk fenomen, men Sverige har gået lengst i den politiske korrektheten, og politisk motiverte dommer mot dissidenter. Jalving påpeker at den svenske dommen henviser til EU-domstoler, og EU-regler imot å si eller skrive ting som kan oppfattes som rasistiske/krenkende. Det høres jo bra ut – og veien til Helvete er brolagt med gode intensjoner.

Annonser